Guide til Asus Eee PC med Linux

Det er sidens formål at hjælpe brugere af Asus populære Eee PC med linux, det er udgangspunktet. Hvis andre kan bruge informationerne er det kun ekstra glædeligt. Asus Eee PC med linux er valgt, fordi min notebook er en Eee PC 1000 med linux.

farverige asus eee pc computerere

Netbooks er ultrabærbare, der er designede til mobilitet og har typisk en skærm på mellem syv og 10 tommer og vejer under to kilo. De fleste netbook-komponenter inklusiv processoren er ikke så slagkraftige som de i normale bærbare, så de har som regel en længere batterilevetid.

Eee står for

* Easy to Learn
* Easy to Work
* Easy to Play

eee pc logo
Berlingske Tidende spreder desværre misinformation omkring mini pc med Linux i artikelen "Mini-PC - med Linux eller Windows?". Artiklen er så rodet og fyldt med fejl, at jeg beder dig glemme alt hvad du har læst deri. Fx. denne del "På Linux kan man ikke installere Microsoft Office 2007, som en del har nu. Derfor kan man ikke åbne tilsendte Office 2007-dokumenter på Linux-modellerne (men det kan man omvendt heller ikke på Windows-PCer, der ikke har ekstra oversættelsesprogrammer installeret). Den gratis kontorpakke OpenOffice, som typisk er med på Linux-modellerne (men også findes til Windows og Mac), klarer dog alle andre typer af Microsoft Office-dokumenter."

Hvis man ikke har Microsoft Office 2007 så betyder det ikke noget hvilket styresystem man har, selv andre computere med Windows Xp kan ikke læse filerne. I øvrigt er der på de computere jeg har undersøgt kun "60 dages prøveversion på Microsoft Office 2007". Så det er fuldstændig ligegyldig information.

Netbooks er lavet til at gå på nettet og arbejde med e-mails, skriveprogrammer og regneark og er altså ikke til computerspil i den grafisk tunge ende, videoredigering eller andet multimediearbejde.